Udviklet af en byggesagsbehandler
Jeg er byggesagsbehandler og uddannet teknisk designer, og idéen til NemBIM Solutions er opstået direkte fra mit arbejde med byggesager.
Jeg har behandlet byggesager i både Frederikssund og Greve kommuner. Tidligere arbejdede jeg med kommunale ejendomme i Brøndby Kommune, hvor jeg selv sad på den anden side af skranken og hjalp kolleger med byggeansøgninger. Jeg har derfor oplevet byggesagsprocessen fra begge sider – både som den, der sender materialet ind, og som den, der skal behandle det bagefter.
Det var netop dér, idéen til værktøjerne begyndte at tage form. Mange af de samme spørgsmål, kontroller og mangler går igen fra sag til sag. Min tanke var derfor: Hvorfor ikke lade teknologien hjælpe med det gentagne arbejde og bruge tiden på det, der faktisk kræver faglig vurdering?
Bomguiden og NemBIM Visitering er udviklet med udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, jeg møder i byggesagsarbejdet. Bomguidens regelmotor er testet systematisk på konkrete byggesagsscenarier, og NemBIM Visitering er udviklet med fokus på den måde, en byggesag reelt bliver gennemgået og visiteret på.
NemBIM Solutions er derfor ikke startet med en idé om at bygge AI for AI’ens skyld. Det er startet med et ønske om at gøre en tung proces lidt enklere – for både borgeren og sagsbehandleren.
Og når I kontakter NemBIM Solutions, taler I direkte med den person, der både har udviklet værktøjerne og arbejder med byggesagsområdet til daglig.